SATS Together

Børn og unge er velkomne hos os!

Medlemskabet SATS Together, der er målrettet børn og unge i alderen 11-14 år, tilbydes i alle vores træningscentre.

Vores mål er at hjælpe vores medlemmer til at leve et aktivt liv. For at dette skal lykkes, har vi udviklet et bredt træningstilbud, der passer til dig, uanset hvilken livsfase du befinder dig i.

Mange familier har svært ved at få samlet "puslespillet" i hverdagen, og vores ambition er at hjælpe med at få puslespilsbrikken ”træning” til at falde på plads. I kan træne sammen eller hver for sig.

Vi tror på, at træning kan blive en sjov og naturlig del af din families liv, og vi tilbyder derfor SATS Together, der er et medlemskab for børn på 11-14 år. Dette medlemskab giver dig som forælder mulighed for at træne sammen med dit barn ude i træningslokalerne eller på specielle Junior hold.

Medlemskabet indebærer, at barnet/den unge kan træne sammen med en forælder/værge eller en myndig person, som forælderen/værgen har godkendt. Forælderen/værgen skal naturligvis også være medlem hos os.

SATS Together – et medlemskab for dit barn

Via SATS Together ønsker vi at bidrage til at forbedre børns og unges fysiske aktivitetsniveau. Vi ønsker også at opfylde vores medlemmers ønsker om at kunne træne sammen med deres børn/unge.

Efter det første obligatoriske møde med en personlig træner (PT Start) kan barnet/den unge træne i SATS' lokaler sammen med en forælder/værge eller sammen med den myndige person godkendt af forælderen/værgen.