Sådan bruger du Smith-maskinen

Hvis du er ny indenfor styrketræning, kan Smith-maskinen være en god start, hvis du f.eks. skal lave squats. Smith-maskinen hjælper dig med at holde en stabil position og kontrollere løftemønsteret. På denne måde får du en god og sikker introduktion til squats. 

Sammenlignet med almindelige squats, vil du med squats i Smith-maskinen primært bruge underkroppen frem for dine kernemuskler. Placér fødderne med skulderbred afstand, gå ned til ca. 90 grader i knæene og skub dig selv op igen. Læg vægten på den bagerste del af foden og sørg for at knæene og tæerne peger i samme retning.