Er du over 65 år? Så træn gratis i hele ugen

Er du ældre end 65 år, og fysisk aktiv eller med ønske om at blive det? Så er det nu, du skal finde træningsskoene frem. Vi har flere end 8.000 medlemmer i den modne alderskategori, og de er nogle af de absolut mest aktive gæster. Ifølge Ældre Sagen skaber god fitnesstræning bedre livskvalitet for ældre og vil blive meget større fremover. Derfor giver vi nu alle interesserede i aldersgruppen 65+ mulighed for at træne gratis ved seniorugen i uge 11.

Hvis du troede, at fitnesscentre med høj puls, popmusik og de nyeste træningsformer var forbeholdt de unge, så er der god grund til at lade dine fordomme hænge i omklædningsrummet. Kaster du et blik rundt i SATS’ centre, er der kæmpe tilslutning fra ”seniormedlemmer”. Vi har flere end 8.000 medlemmer i aldersgruppen 65+, og de sløser bestemt ikke med træningen. Seniorerne er tværtimod nogle af fitnesskædens mest aktive motionister, da de i gennemsnit hopper i træningstøjet 1,5 gang om ugen.

Det sociale element i træningen motiverer

Den høje træningsmotivation skyldes ifølge Country Manager, Jakob Hansen fra SATS i høj grad, at de ældre nyder det sociale aspekt i træningen. Samtidig er det let at finde både hold og maskiner, der passer til den enkeltes træningsniveau.

”Vi oplever i høj grad, at seniormedlemmerne føler sig godt tilpas ved at komme i vores centre, hvilket vi tror på skyldes det store udbud af maskiner og hold, der nemt kan tilpasses den enkeltes træningsniveau. Men der er også et stærkt og godt socialt fællesskab blandt vores ældre medlemmer, som gør, at det er sjovere at træne i et center,” siger Jakob Hansen.

Træningsglæden fra SATS’ modne medlemmer kan ses af centrenes aktivitetsoversigt. Her fremgår det, at de er en af de absolut mest aktive aldersgrupper.

”Det er virkelig imponerende at se, at næsten alle vores seniormedlemmer har været aktive i løbet af det nye år, og det kan også tydeligt mærkes ude i de lokale centre. Mange af vores medarbejdere oplever, at der er flere og flere energiske seniorer i centrene. Vi tror blandt andet, at det skyldes, at netop dén aldersgruppe er bedre til at prioritere træningen end det gennemsnitlige medlem. Det er meget inspirerende at opleve,” siger Jakob Hansen.

Ældre Sagen: Aktive seniorer giver bedre liv

Det er ikke kun eksisterende medlemmer, der viser glæden for seniortræning. Der kommer også flere og flere ældre medlemmer til. Denne tendens skyldes ifølge Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen, at flere ældre er blevet opmærksomme på, hvor vigtig træning er for deres helbred.

”Det er en fantastisk nyhed, at flere ældre træner, og det er noget, som vi har forsøgt at skubbe på længe. Med korrekt og ordentlig instruktion, så kan man skabe sig et bedre liv på den måde. En uge i sengen på hospitalet betyder, at du mister 20 procent af din muskelmasse, men den kan altså trænes op igen, så du kan leve det liv, som du gerne vil. Ældre der træner får blod til hjernen og kan være uafhængige og deltage i alt fra familiefødselsdage til udlandsrejser,” siger Bjarne Hastrup. Han træner selv i SATS fem gange om ugen og har trænet fitness siden 1996.

”Jeg træner for at kunne blive på arbejdsmarkedet, selvom jeg er 73 år, og for at kunne vinde over mit barnebarn i fodbold. Jeg elsker at komme i centret om morgenen, og det holder lidelserne på afstand,” siger han.

Ifølge Bjarne Hastrup vil langt flere ældre fremover træne i fitnesscentre.

”Vi har kun set toppen af isbjerget. Det bliver kæmpestort,” siger han.

Seniorugen

ÅBENT HUS FOR SENIORER 11. – 17. MARTS

I uge 11 åbner SATS dørene centre i hele landet for alle over 65 år. Tag venner, bekendte eller familie med til træning i denne uge.

SATS giver alle gæster over 65 år gratis adgang til træning og hold i denne uge – holddeltagelse gælder for både ikke-medlemmer og medlemmer uden hold inkluderet i deres medlemskab (specialhold som squash og Boot Camp er dog ikke inkluderet).

Som medlem med holdtræning inkluderet kan du booke dine hold gennem SATS’ appen eller på vores hjemmeside. Ikke-medlemmer kan booke sin plads på et hold ved at henvende sig personligt i et af vores centre i uge 11. Husk at medbringe dokumentation. Vores hold kan bookes fra mandag den 11. marts.

Læs mere

Læs mere om seniorugen og seniormedlemskaber her.