Ina trænede sig rask fra depression - Blog
Til sats.com
BLIV MEDLEM OG SPAR OPRETTELSEN

Ina trænede sig rask fra depression

Langvarig negativt stress førte Ina ind i en depression. Træning blev redningen og det, der gav hende livsglæden tilbage.

SATS
SATS
09. oktober 2019

- Jeg manglede noget der kunne distrahere mig fra smerten

De fleste af os kender til ikke at kunne komme over dørtærsklen grundet træthed, dovenhed eller andet, men for dem der lider af depression, er der flere mere alvorlige forhindringer på vejen. Frygt, skam, uro og social angst kan gøre det nærmest umuligt at komme ud ad døren i løbet af dagen.

Men trangen til at distrahere sig fra dårlige tanker, indre smerte og fortvivlelse kan også være en stærk motivation til fysisk aktivitet og blev vejen frem for Ina.

- Hvordan lykkedes det dig at finde styrke og motivation til at opsøge et træningscenter i din situation?

- Jeg havde det så dårligt indeni og måtte gøre noget ved det. Da jeg ikke kunne løse situationen, ledte jeg efter noget der kunne distrahere mig fra den vedvarende fortvivlelse. Eller i det mindste noget, som gjorde, at jeg af og til havde ondt et andet sted end indeni. Det lyder måske som en skør ide at melde sig ind i et træningscenter, men det hjalp mig!

Ina er ikke i tvivl om, at alle der er deprimerede, burde tage skridtet ud af eget hus og egen sygdom, og ind i et træningscenter eller bare en fysisk aktivitet. Hun mærkede effekten allerede efter første holdtime:  

- Efter første holdtime var jeg så stolt, at jeg helt glemte at være frustreret. Stoltheden fjernede noget af smerten i min sjæl. Og det var en stærk motivation for at fortsætte til trods for, at det var hårdt at kæmpe sig igennem holdet.    

Inas tips til at komme ud af passiviteten og ind i en aktiv handling

  • Find en aktivitet du kan lide. Når du finder en aktivitet du kan lide, belønnes du med endorfiner, som får dig til at få det bedre.
  • Giv dig tid at finde den rigtige personlige træner. De personlige trænerne er ligeså forskellige som hold eller sportsgrene. Ikke alle passer dig. Det er helt i orden at prøve forskellige, da det er viktigt, at kemien er der.
  • Fortsæt med at møde op. Selv på dårlige dage. Du behøver ikke at præstere på højeste niveau. Det er viljen der gør forskellen, ikke præstationerne. Forbedringene kommer lidt etter lidt.
  • Ikke bliv overivrig. Lyt til din krop og giv den tid til at bygge sig selv op. Det vil i det lange løb betale sig, og du unngår skader.
  • Vær ærlig overfor din PT. Hvis du træner med personlig træner (PT) betaler det sig at være ærlig omkring, hvordan du har det. På denne måde kan han/hun bedre tilrettelægge træningen specifikt til dig.
  • Inas tips til alle personlige trænere: Husk at dem der har depression, forsøger at undgå opmærksomhed og føler sig utilstrækkelige. Det hjælper at skabe trygge rammer for træningen inden I fokuserer for meget på kroppen.

- En personlig træner gav meg troen på, at jeg faktisk kunne klare noget

Ina prøvede forskellige hold, men følte sig til at starte med, ukomfortabel sammen med andre mennesker. Ikke mindst var det udfordrende for Ina at skulle styrketræne sammen i en større gruppe. Hun var overvægtig og tænkte, at hun ikke ville kunne følge med, selv ved de mest simple øvelser. Hun havnede tilfældigt hos en personlig træner i SATS, men var ikke helt overbevist:

Det var så fjernt for mig at skulle træne med en personlig træner. At jeg skulle stå ansigt til ansigt med en person, der skulle observere min krop, mens jeg trænede. Jeg følte mig meget ukomfortabel, uden mulighed for at gemme mig på bagerste række.

Men starten med en personlig træner skulle vise sig at blive starten på vejen mod et liv med mening for Ina. 

Hvordan fik en personlig træner så stor betydning for dig i den krævende proces du stod i?

- Efter nogle uger var jeg kommet over følelsen af skam og begyndte at kunne lide at træne med min personlige træner. Han så mit potentiale, og hjalp mig med at få selvtillid omkring mine egne præstationer. Han fjernede alle mine forhindringer og begrænsninger og gav mig følelsen af, at jeg kunne blive en bedre udgave af mig selv. Det fik mig til at indse, at livet også bød på muligheder for mig, og at det kunne blive bedre.   

Lyttede ikke til kroppen

Det var en svær balance i starten. Hovedet skreg efter træning, hvilket gjorde det nemt at overse, at kroppen havde brug for hvile.

- Jeg trænede 5-6 gange om ugen både med PT, hold og træning på egen hånd, og kroppens signaler blev overhørt. Det førte til en svær og uønsket pause fra træningen på grund af en ryg, der sagde stop.

Pludselig forsvandt den vigtigste ventil for al frustration, og Ina blev draget ind i depressionen igen.

- Det havde ikke bare givet mig uudholdelige smerter, det havde også taget træningen fra mig. Og det gjorde både fysisk og psykisk ondt. Nu hvor træningen var væk, følte jeg mig fanget i en blindgyde uden mulighed for at komme ud. Som om nogen havde lagt et filter over mit liv, hvor alle gode følelser var forsvundet, og det eneste der var tilbage var negative følelser.

- Jeg kunne ikke leve op til det, som jeg troede, samfundet forventede af mig: at være positiv hele tiden, blid, tilfreds og fuld af selvtillid.

Måtte stoppe en ekstrem stor begejstring for træning

Efter flere uger med en tvungen pause blev første tur til træningscenteret en stor oplevelse for Ina.

- Til trods for at jeg kun var taget i træningscenteret for at få en snak med min personlige træner, fik jeg en utrolig god følelse indeni af stedet. Positive følelser var ellers en sjælden oplevelse i mit liv, og oplevelsen var derfor meget stærk. Det var som at komme hjem efter en lang rejse.

Ina revurderede sin egen situation. Hun indså, at hun havde overtrænet og overset mange af de signaler, som kroppen prøvede at fortælle hende. Hun beskyldte sig selv for ikke at se symptomerne, der plagede hende.

Inas træningsmål var at kunne træne så meget som muligt, fordi det var det, der holdt hende sammen psykisk. Traditionelt forbinder man måske en PT med en der presser dig, men for hendes personlige træner var det vigtigt at stoppe Ina de dage, hun ikke selv kunne se, at hun burde lytte mere til sin krop i stedet for det psykiske behov for at fjerne bekymringer gennem hård træning.

Det bedste ved at have en personlig træner var, at han havde kontrol over min træning. Specielt på dage hvor jeg var nede, ukoncentreret og måske overhørte kroppens signaler. Der tilpassede PT´en træningen og sørgede for, at jeg fik den fulde effekt både psykisk og fysisk, uden at det var skadeligt for mig.

Sammen med sin personlige træner lavede Ina en træningsplan, som var ambitiøs nok til, at hun fik den psykiske effekt, hun var blevet så afhængig af. Men det var vigtigt, at hendes personlige træner lagde hviledage ind i hendes træningsplan, så kroppen kunne restituere mellem træningsøvelserne og ikke blev skadet.

-Det var helt utroligt, hvilken stor forskel der var, når jeg trænede eller ikke. Med træningen havde jeg fået håbet tilbage og energien til at angribe det grundlæggende problem.

Kontrol over eget liv

Gradvist mærkede Ina hvordan hendes træningsmotivation ændrede sig. Hun trænede ikke mere for at have ondt et andet sted end i sjælen, og ikke for at sænke stressniveauet. Hun trænede for at få kontrol over noget i sit liv. Ina kom ud af passiviteten og ind i en aktiv handling.

Professor Sapolsky ved Stanford University er specialist i stresshormoner og taler om den biologiske side af depressioner, og hvordan deprimerede kæmper med overproduktion af stresshormoner. De deprimerede har stresshormoner i kroppen konstant, som forhindrer at den del af hjernen, som får dig til at slappe af, får hjælp. Dette kan forklare hvorfor bl.a. yoga og mindfullness ikke havde nogen effekt på Ina:

- Den type afslapningsøvelser irriterede mig yderligere. Det var næsten som at sætte sig i yogastilling med lukkede øjne foran en vild bjørn, som ville spise dig til frokost. Det gjorde mig meget stresset.

Det forklarer også, hvorfor fysisk aktivitet med høj puls fungerede så godt for Ina. Høj puls udskiller stresshormoner og gjorde Ina rolig og afslappet efterfølgende. Ved hård fysisk aktivitet frigøres endorfiner, som dæmper smerte og giver et løft i humøret. Der er med andre ord mange biologiske grunde til at træne!

Læs også: Holdtræning der med garanti får pulsen op!

Sund sjæl i et sundt legeme

Der er lavet utallige studier omkring fysisk aktivitet og depression, og ser man på summen af alle fund er konklusionen tydelig: Fysisk aktivitet har en positiv effekt både for at forhindre at en depression opstår og til behandling af depression.

Ole Petter Hjelle, hjerneforsker og læge, har skrevet bogen "Sterk hjerne med aktiv kropp" og han beskriver, hvordan fysisk aktivitet påvirker hjernen:

- Mange patienter, både dem der er sårbare for at udvikle depression og dem der allerede har fået sygdommen, kæmper med et dårligt selvbillede. De mangler selvtillid og troen på, at de kan gøre noget ved den situation, de er i. En ændring af livsstil til et mere aktivt liv reducerer de negative tanker og giver patienten en øget tro på sig selv. Patienternes følelse af at de selv gør noget aktivt for at få det bedre, er muligvis den vigtigste succesfaktor ved fysisk aktivitet.

Hvor meget skal man træne for at opnå en effekt?

Det ligger i menneskets natur at lede efter den perfekte balance mellem at opnå mest mulig for mindst mulig indsats. Og for deprimerede, som kæmper med i det hele taget at komme ud ad døren, vil ofte stille spørgsmålet «hvor meget skal jeg træne for, at det har en effekt»? Hjelle viser i sin bog, at der kræves langt mindre fysisk aktivitet for at forebygge depression end at behandle den. Det kan være én gåtur om ugen for at undgå at blive deprimeret, mens man bør have mindst tre øvelser med moderat intensitet for at behandle sygdommen. Studiet fulgte 33.000 friske nordmænd i elleve år og resultaterne er opsigtsvækkende:

-Fysisk inaktivitet er en betydelig risikofaktor for depression. En inaktiv person havde 44% højere risiko for at udvikle depression i løbet af de elleve år, sammenlignet med en, som var fysisk aktiv.

Et nyt liv

Et år efter første træning kunne Ina konkludere at træning var blevet en indgroet rutine. Hun var blevet bedre til at lytte til både krop og hovede, og ikke mindst så hun, hvad træningen havde gjort for hendes depression. Træning fjernede vægten fra hendes skuldre. Og da træningsmængden ligeledes førte til et vægttab på 20kg blev selvtilliden yderligere forstærket af de positive tilbagemeldinger både fra spejlbilledet og menneskene omkring hende.

Hun havde stadig nogle svære dage, men træningen gjorde dem lettere og nu var der også gode dage, som gav mere balance i livet. Inas bedste råd til alle der kæmper er, at kontinuerlig træning betyder noget. Bare fortsæt med at møde op, vær tålmodig og det vil blive bedre lidt efter lidt.

Det ydre var måske den mest synlige ændring, men det egentlige mirakel var, at jeg havde trænet mig ud af despressionen. Til trods for at omstændighederne stort set var de samme havde jeg alligevel formået at finde tilbage til følelsen af at være et menneske, der fortjente at leve.

Læs også: 5 grunde til at få personlig træning

Jeg ønsker at blive medlem!

Bliv medlem

Vores medlemmer

Læs mere om Vores medlemmer →