Sådan snyder du hjernen til at elske træning! - Blog
Til sats.com
GRATIS OPRETTELSE OG 1 MÅNEDS GRATIS TRÆNING

Sådan snyder du hjernen til at elske træning!

Har du sort bælte i at finde på undskyldninger for ikke at træne? Hvad med at spille evolutionen et puds og i stedet snyde hjernen til at elske træning?

SATS
SATS
23. december 2019

Vi er dovne af natur 

Evolutionen har givet os en hjernesom for flere millioner år siden udelukkende blev brugt i forbindelse med overlevelse. Mennesket udviklede sig til naturlige atleter, fordi de var tvunget til detDet handlede om at jage dyr og fange dem for at få mad. Aktivitet var altså drevet af et rent overlevelsesinstinkt. Samtidig fortalte hjernen dem, at de skulle holde sig mest mulig i ro, når de ikke jagede for ikke at havne i kalorieunderskud. 

Læs mere: Derfor er vi dovne

Men på trods af denne grundlæggende mekanisme kan man snyde hjernen til at tro, at aktivitet er nødvendig. Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at træne, men paradokset er, at hjernen, alligevel gør det, den kan for, at du ikke skal forbrænde kalorier.   

Læs mere: Hvornår kommer træningsglæden egentlig?

Lær af børnene! 

Nu kunne det godt lyde som om, at hjernen er så stærk at den kan få os til at blive siddende i sofaen. Men det er heldigvis ikke tilfældet!  

Aleksi.jpg

Personlig træner i SATS ELIXIA i Finland, Aleksi, opsummerer formelen for at lykkes med træningen således: 

- Gør træning til noget sjovt, gør det længe nok til, at det bliver en vane og find din indre motivation til at fortsætte. 

Aleksi uddyber og siger, at dem der lykkes med træningen, er dem der knækker koden, hvor træning ikke bare er en sur pligt, men at man faktisk har lyst til at bevæge sig. Men hvordan knækker man den kode?   

- For det første skal du bruge lidt tid på at finde noget, du kan lide at lave. Her er der mange, der bliver lidt utålmodige og efter tre gange på det samme hold slår fast, at træning ikke er noget for dem. Mange er måske også forvirret over de mange tilbud i træningscenteret og hold, og så undgår man helt at prøve. Skal du finde noget du kan lide, kan du muligvis udfordre dig selv lidt.    

Se på børnene hvordan de kaster sig ud i leg. De har ikke en plan over, hvad der skal ske, når de får frikvarter, men de har en lyst og et behov for at bevæge sig. Klatre, løbe, hoppe og balancere. Nogle gange tror jeg, at vi voksne ville have nemmere ved at bevæge os, hvis vores ambitioner ikke var så høje, og vi bare kastede os ud i det. Pak tasken, tag i træningscenteret, start et sted – gå på løbebåndet, træn lidt over- og underkrop. Så lærer man jo mere for hver gang.  

Er du ny i et træningscenter? Læs mere om hvordan du bruger de mest populære træningsmaskiner! 

Aleksi fortæller at han har lavet street workout (calisthenics) i mange år. Det er en form for træning, hvor du bruger din egen vægtog du kan blive meget stærk, men Aleksi har aldrig nogensinde tænkt på det som træning, når han kaster sig ud i street workout:  

- For mig tænker jeg ikke over at jeg træner med denne træningsform. Jeg leger og udfordrer min krop. Jeg ser muligheder i bevægelse hvor end jeg går. Og det bedste af det hele er den følelse, jeg får ud af at udfordre, hvad kroppen er i stand til at gøre.  

Vil du have inspiration til en effektiv træning? Prøv vores Crosstraining programmer for nybegyndere.  

- Hvor lang tid tager det at bryde vanen? 

- Det kan være svært at overvinde sofaen frem for at komme ud ad døren og op i træningscenteret. Derfor kan en aktivitet, som du glæder dig ekstra meget til, være den endegyldige motivationsfaktor for ikke at smide dig i sofaen. Når du først finder den aktivitet, som får dit hjerte til at banke hurtigere, og du formår at fastholde denne aktivitet, vil du hurtigere komme ind i en god træningsrutine og gør træningen til en vane. Generelt siges det, at det tager ca. to måneder at etablere en ny vane, så vær tålmodig.  

Læs mere: Vær dig selv og træn det du vil! 

Træner du, fordi alle andre siger, du skal? 

Ved du, hvor din motivation kommer fra? For mange kan en stor drivkraft til træning være den ydre motivation, som du bliver mødt af på mange forsider især i januar: Kom i gang med træningen! eller Sådan taber du dig hurtigt!”.  

Læs mere: Fysisk aktivitet øger din præstation

Men skal du forsøge at få en fast træningsrutine, eller en god vane, så skal motivationen komme indefra. Du kan godt blive inspireret af andre, når du skal i gang med træning, men skal du formå at opretholde motivationen, skal det være dig, der ønsker forandringen. Aleksi bruger første time med sine PT-kunder til at finde frem til deres egen motivation for at træne:  

- Du skal finde du af, hvorfor du gerne vil træne. Selv om nogen har fået dig ned i træningscenteret, så er det dig, der er her. Og det betyder at din motivation må komme et sted fra.  

Hvad med at prøve dette ved næste træning? 

Aleksi plejer at spørge sine PT-kunder hvorfor de ønsker at træne. Ofte kan der komme svar, som er baseret på motivation udefra, og medlemmerne svarer derfor det, der er forventet at svare.  

- Hvis en af mine kunder svarer, at de ønsker at træne for at holde sig i form, så udfordrer jeg ofte med at spørge, hvorfor det er vigtigt for dem at holde sig i form. På denne måde kommer der ofte et motiveret svar indefra: at de gerne vil kunne lege med deres børn, at de ønsker mere energi i hverdagen, at de vil være stærkere både fysisk og psykisk. Og når der er sat ord på denne motivation, sker der ofte magiske ting!  

Aleksis erfaring er, at alle burde starte i det små. Ikke sigte efter at bestige Mount Everest, men starte med en gåtur. Sæt dig små mål, som er mulige at opnå på kort sigt. Det er meget mere motiverende end langsigtede mål, da du hurtigere kan se en udvikling.  

- Hvis din motivation er at holde dig i form for at undgå livstilssygdomme, så er det et godt mål i sig selv. Men mere motiverende er det for eksempel, hvis du beslutter dig for, at første delmål skal være at tage trapperne fire etager uden at blive forpustet, hver gang du er på arbejde. Vejen bliver målet, for når du kan tage trappen, har du samtidig gået mange skridt i retningen mod et godt helbred.  

Vidste du, at hjernen er det organ, der påvirkes mest af træning? Læs hvordan træning kan forebygge livsstilssygdomme, forbedre din hukommelse og intelligens samt forebygge demens og depression!

Jeg ønsker at blive medlem!

Bliv medlem

Træning

Læs mere om Træning →