Tjek alle de helbredsmæssige fordele ved at tage en løbetur.
Til sats.com
Bliv medlem

Bliv den bedste version af dig selv med løb

Bliv den bedste version af dig selv med løb

Hver dag har du muligheden for at styrke hjertet ved at begynde at løbe. Når foråret kommer, er det endnu mere fristende at komme i gang med at løbe og høste alle de helbredsmæssige fordele.

SATS
SATS
26. november 2018

Her er syv enkle grund til, at du bør tage løbeskoene på og tage en løbetur.  

1. Mental træning 

Løb øger blodcirkulationen og ilttilførslen til hjernen, hvilket igen giver en bedre hukommelse, koncentrationsevne, beslutningsevne og reaktionsevne. Løbetræning kan også hjælpe personer med indlæringsbesvær og problemer med logisk tænkning. Forskere ved universitetet i Illinois i USA testede for nyligt en gruppe unge i alderen 18-24 år og fandt ud af, at de klarede mentale opgaver meget bedre efter at have løbet på løbebånd i 30 minutter. 

2. Lev længere 

Løbere lever længere. Løb ved lav eller moderat intensitet i sammenlagt 1 - 2,5 timer om ugen forlænger livet med gennemsnitligt 5,6 år for kvinder og 6,2 år for mænd. Resultaterne er hentet fra Copenhagen City Heart Study, som også viser, at dem som løber, får færre skader, er mere aktive, har det bedre som ældre og halverer risikoen for tidlig død.  

3. Få gang i sexlivet 

Løb kan styrke sexlysten. Ifølge forskning fra universitetet i Texas er det nok med blot 20 minutter hver dag for at øge appetitten på sex. Dette skyldes delvist en øget blodtilførsel til kønsorganerne og delvist, at løb giver dig et bedre kropsbillede og gør at du føler dig mere attraktiv. 

4. Se bedre 

Vidste du, at løb også er godt for øjnene og synet? Studier fra Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien viser, at personer, som løber mindst 3,5 kilometer hver dag, halverer risikoen for øjensygdomme som grå stær og aldersforandringer af den gule plet (makula), hvilket igen kan føre til blindhed.  

5. Bliv stærkere 

Det har længe været kendt, at løb styrker skelettet og forebygger knogleskørhed. Nu viser forskning fra universitetet i Missouri i USA også, at løb er den absolut bedste træningsform for skelettet. Eksperterne mener også, at løbetræning er bedre til at øge knogletætheden end modstandstræning. 

6. Sov som en gud 

Vil du være friskere om dagen og sove bedre om natten? Træning, og særligt løb, kan være løsningen. For nyligt gennemførte forskere ved Oregon State University i USA et studie med 2600 mænd og kvinder i alderen 18-85 år og fandt ud af, at 150 minutter med aktiv løbetræning gav en forbedring i søvnkvaliteten på 65 procent. Ikke værst, eller hva? 

7. Bliv sundere 

Løb øger celleproduktionen, hvilket igen giver et bedre immunforsvar. Ifølge et studie fra Appalachian State University i USA har løbere halvt så stor risiko for at blive forkølede, og de har betydeligt mildere symptomer end personer, der ikke løber. 

Overtræning kan derimod have den modsatte effekt. Hvis du træner for meget og for intensivt, kan det faktisk svække immunforsvaret, hvilket kan medføre, at du bliver lige så modtagelig over for infektioner, som hvis du havde levet et stillesiddende liv uden træning. 

Jeg ønsker at blive medlem!

Bliv medlem

Træning

Læs mere om Træning →