Supersmoothie med blåbær og grønt
Det er nemmere at få det daglige behov for grøntsager opfyldt, når de blandes i en smoothie med frugt og bær. Denne grønne smoothie med supergrøntsagerne grønkål og spinat indeholder bl.a. B6-vitamin, som er nødvendigt for proteinomsætningen og nervefunktionen.
INGREDIENSER
50 g grønkålsblade (Vej efter grove stængler er fjernet)
20 g babyspinat
1,5 dl frosne blåbær (ikke amerikanske, da de ikke har ligeså meget smag)
1 lille banan
½ limefrugt
2 dl vand
Sådan gør du
Fjern grønkålsbladene fra de grove stængler og læg dem i en skål eller blenderkande. Pres limesaft i. Tilsæt de øvrige ingredienser, blandt det hele sammen og servér direkte.
Jeg ønsker at blive medlem!
Bliv medlem