Køleskabsgrød - Den perfekte morgenmad inden løbetræning - Blog
Til sats.com
BLIV MEDLEM

Køleskabsgrød - Den perfekte morgenmad inden løbetræning

Køleskabsgrød - Den perfekte morgenmad inden løbetræning

Havregrød er en perfekt energikilde og morgenmad for løbere, som kan forberedes aftenen i forvejen. Her er min favorit - køleskabsgrød.

Runar Sæther
Runar Sæther
23. november 2018

Havregrød anses af mange for at være "the breakfast of champions". Den har et lavt glykæmisk indeks, er en god kilde til fiber og har et perfekt forhold mellem kulhydrater og proteiner. Den er desuden super enkel at lave og kan forberedes aftenen i forvejen, hvis du foretrækker at blive lidt længere under dynen om morgenen.    

Ingredienser for 1 portion

  •  40g havregryn
  • 175g letmælk
  • 50g græsk yoghurt (10% fedt) 
  • 1/2 banan 
  • 1 spiseske rosiner 
  • 1 spiseske grovhakkede valnødder  
  • 1 spiseske chiafrø 
  • 1-2 spiseske blåbær

Hvorfor banan, blåbær og nødder? 

Hvis vi skal være helt ærlige, er havregrød i sig selv ikke det allermest spændende rent smagsmæssigt. Men hvis man tilsætter frugt og nødder, får man mere smag samt en ekstra dosis kulhydrater, antioxidanter og sunde fedtsyrer. I denne opskrift bruger vi blåbær og valnødder, men varier gerne dit valg. Der er ikke ret meget, der smager så godt som danske jordbær i sommermånederne.  

Chiafrø giver konsistens og ekstra protein 

Selvom der ikke findes nogen videnskabelige beviser for, at chiafrø har nogen præstationsfremmende effekt, indeholder de ligesom valnødder en god portion plantebaserede omega-3-fedtsyrer. Al træning skaber en form for betændelse i kroppen, og disse fedtsyrer har en betændelseshæmmende effekt, som kan bidrage til restitution. Frøene indeholder derudover en stor andel af protein, fiber og jern. 

Da chiafrø optager indtil 10 gange sin egen vægt i væske, giver dette også grøden en fin konsistens. Hvis du ønsker en endnu mere cremet konsistens, kan du øge mængden af chiafrø og/eller justere forholdet mellem mælk og yoghurt.  

Sådan gør du: 

  • Bland havregryn, valnødder, rosiner og chia i et syltetøjsglas eller en skål 
  • Tilsæt yoghurt 
  • Hæld ca. 1/4 af mælken over og blandt det hele godt. 
  • Tilsæt derefter resten af mælken og bland igen. 
  • Skær bananen i skiver og tilsæt den til grøden, luk låget (eller pak ind i plastfilm, hvis du bruger en skål) og sæt grøden i køleskabet natten over. 

Næste morgen serverer du grøden med blåbær på toppen. Nemmere bliver det ikke, og vupti - så er du klar til træning og løb.  

Jeg ønsker at blive medlem!

Bliv medlem

Mad

Læs mere om Mad →