Vægttab med den rette kost og træning
Til sats.com
BLIV MEDLEM

Gå ned i vægt med den rette kost og træning

Gå ned i vægt med den rette kost og træning

At træne og spise sundt er vigtigt for helbredet og vægten. At kombinere regelmæssig træning med en næringsrig kost er absolut den bedste måde til at opnå et vægttab. Men du skal have den rette tankegang.

Kristine Symreng
Kristine Symreng
23. november 2018

Her er 5 råd til et varigt vægttab. 

Nr. 1 Bevæg dig 

Fysisk aktivitet giver et højere energiforbrug både under selve træningen, og når vi hviler, da en større muskelmasse forbruger mere energi, både når vi træner og når vi ikke gør. Det gør, at vi lettere kan holde vægten nede og bedre kan regulere behovet for mad. Vi er skabt til at bevæge os meget i hverdagen, og der kræves et minimum af bevægelse for at kunne regulere madindtaget. 

Al bevægelse tæller med, så gå eller tag cyklen til arbejdet, brug et hæve/sænkebord og få pulsen op med styrke- og konditionstræning et par gange om ugen. 

Nr. 2 Undgå kaloriebomber 

Du har god grund til at føle, at du har været dygtig efter en god træningsuge, men med en weekend, der byder på fest, desserter og TV-hygge, kan du nemt komme til at indtage alle kalorierne igen. Vidste du, at du skal jogge i 2 timer for at forbrænde kalorierne i en frysepizza? Eller styrketræne i 3 timer. 

Oprethold et sundt niveau, også i løbet af ugen, så bliver det lettere at spise rigtigt i weekenden.  

Nr. 3 Tilføj ikke måltider 

Hvis dit mål er at tabe dig, skal du planlægge træningen, så den passer ind i dit spisemønster. Undgå at tilføje et måltid før eller efter træningen. Nettoeffekten bliver i så fald kun flere kalorier end dem, du træner væk. Spis lige så meget, som du ville have gjort, hvis du ikke havde trænet. 

Træn før morgenmaden, frokosten, middagsmaden eller et mellemmåltid, som du alligevel havde tænkt dig at indtage. 

Nr. 4 Spis dit største måltid efter træningen 

Hvis du absolut vil unde dig selv noget sødt, er det bedst at gøre det efter et hårdt træningspas, når kroppen lettest kan håndtere hurtige kulhydrater og har høj insulinfølsomhed. 

Det er også en fordel at lægge det største måltid efter et hårdt træningspas. På den måde opnår du resultater af træningen og opbygger muskler uden at skulle være i positiv energibalance, hvilket gør, at du tager på. 

Nr. 5 Proteiner er vigtigst 

For at opbygge muskelmasse, blive stærkere og stramme kroppen op skal vi indtage tilstrækkeligt mange proteiner, som opbygger musklerne. Proteiner indeholder også få kalorier pr. gram og mætter samtidig godt. Spis derfor gerne proteiner til hvert måltid (hver 3. - 4. time) for at maksimere muskelopbygningen, mæthedsfølelsen og vægttabet. 

Kristine Symreng er autoriseret kostvejleder hos SATS. 

Jeg ønsker at blive medlem!

Bliv medlem

Mad

Læs mere om Mad →