SATS sikkerheds- og ordensregler, gyldige fra d. 13. Desember 2018

Som medlem hos SATS skal du opleve en positiv og stimulerende atmosfære, hver gang du besøger et af vores træningscentre. For at tilgodese alles sikkerhed har SATS derfor udarbejdet regler, der gælder, når du opholder dig i vores lokaler. Vi vil gerne opfordre dig til at gennemlæse vores sikkerheds- og ordensregler nedenfor, og vi opfordrer dig også til at overholde disse regler, når du træner hos os eller besøger vores træningscentre. Hvis du er usikker på noget, er du meget velkommen til at spørge nogle af vores medarbejdere.

SIKKERHED

SATS-regler for din egen og andre medlemmers sikkerhed

  1. Lås venligst alle dine værdigenstande inde i skabene i omklædningsrummet for at mindske risikoen for tyveri. SATS påtager sig ikke noget ansvar for værdigenstande.
  2. Benyt en lås til skabet i omklædningsrummet, som du selv anser for at være sikker.
  3. Følg altid anvisninger fra SATS-personalet.
  4. Bloker aldrig nødudgangene.
  5. Børn og unge under 15 år må ikke opholde sig i træningscentret uden at være i selskab med en voksen. SATS-centerlederen kan godkende enkelte undtagelser.
  6. Der skal være et aktuelt foto af dig i medlemssystemet, hvor dit ansigt er tydeligt, så du kan identificeres. Der kan gøres undtagelser for personer, hvis identitet er beskyttet.
  7. Det, som er forbudt i henhold til dansk lovgivning, er ganske givet også forbudt hos SATS. Hvis tyveri, trusler, chikane eller andre ulovlige handlinger forekommer i SATS-træningscentre, vil dette blive anmeldt til politiet.
  8. SATS har ret til at foretage kameraovervågning i overensstemmelse med lovgivningen. Formålet med kameraovervågningen er at forebygge lovovertrædelser og medvirke til opklaring af lovovertrædelser, der er blevet begået, samt at skabe et trygt og sikkert miljø for dig som medlem. Hovedreglen er, at optagelserne fra kameraovervågningen gemmes i 30 dage, hvorefter de automatisk overspilles. Det er udelukkende personer i SATS' sikkerhedsafdeling, der har adgang til det filmede materiale, og materialet vil udelukkende blive anvendt, hvis der er tale om en lovovertrædelse, eller der er mistanke om en lovovertrædelse. Der foretages ikke lydoptagelser.
  9. Du skal forlade træningscentret senest, når det lukkes, eller efter anmodning fra SATS-personalet.

10. Af sikkerhedsmæssige årsager har SATS-personalet ret til at bryde din hængelås til skabet i omklædningsrummet op, efter at træningscentret er lukket. Grunden til dette er, at alle skabe skal være åbne og tømte med henblik på sikkerhedskontrol i forbindelse med lukning af centret. Låste skabe vil derfor blive brudt op og tømt efter træningscentrets lukketid før den næste træningsdag.

ORDEN

SATS-regler for orden og trivsel

  1. Hos SATS værner vi om alle menneskers ligeværd. Dette er en af vores vigtigste værdier, og det er også vores primære regel, hvad angår orden og trivsel. Det betyder, at vi kræver, at vores medlemmer udviser hensyn og respekt over for hinanden uanset køn, anden kønsidentitet, funktionsnedsættelse, etnisk tilhørsforhold, trosopfattelse, seksuel orientering eller alder. Ingen må handle eller optræde på en måde, der kan opfattes som krænkende eller respektløs af andre i vores lokaler. Dette omfatter sproglige ytringer, kropssprog, påklædning og andre udtryksformer.
  2. Lad altid andre medlemmer, der træner, benytte træningsudstyret, når du selv tager en pause.
  3. Vis hensyn, når du anvender din mobiltelefon. Sæt den f.eks. på lydløs, når du er til holdtræning, "besæt" ikke træningsudstyr, når du surfer eller skriver sms'er, og hvis du skal tale i telefon, ønsker vi, at du tager hensyn til de andre, der træner i centret.
  4. Sørg for altid at være iført rent træningstøj og rene sko, når du træner hos os. Se også punkt 1.
  5. Du må ikke færdes barfodet i træningslokalerne. Hvis du skal deltage i holdtræning, hvor vi anbefaler, at træningen udføres barfodet, vil vi bede dig om at have strømper eller sko på, når du går til og fra træningslokalet.
  6. Medbring et håndklæde, som du kan sidde på, når du er i sauna.Det er ikke tilladt at barbere sig i brusebadet.
  7. Aftør træningsudstyret med en papirserviet eller med spray efter brug. Spray dog ikke direkte på træningsudstyret.
  8. Læg træningsredskaber tilbage efter brug.
  9. Hvis du møder for sent til holdtræning, kan du blive nægtet deltagelse af hensyn til de øvrige deltagere på holdet.

10. Fotografering og filmoptagelse i SATS' lokaler må udelukkende ske efter godkendelse fra den ansvarlige i træningscentret. Fotografering og filmoptagelse til privat brug er derimod tilladt, så længe ingen andre medlemmer tager dette ilde op eller kommer med på billederne. I omklædningsrummene eller hvor der er forbudsskilte, er fotografering eller filmoptagelse aldrig tilladt.

11. Du må ikke indtage alkoholiske drikkevarer i træningscentret.

12. Du må ikke markedsføre/sælge dine egne eller andres varer/tjenester hos SATS.

13. Det er udelukkende instruktører og personlige trænere, der er ansat hos SATS, som må instruere og træne medlemmer i SATS' lokaler.

14. Vis hensyn over for træningscentrets naboer. Lad derfor aldrig tunge vægte falde på gulvet, og du bedes om at være agtpågivende og hensynsfuld i øvrigt.

15. Vi vil også gøre dig opmærksom på, at personale af det modsatte køn kan få adgang til vores omklædningsrum. Hvis en kvindelig medarbejder er nødt til at gå ind i mændenes omklædningsrum for at gøre orden eller gøre rent, eller hvis en mandlig medarbejder af samme grund går ind i kvindernes omklædningsrum, så meddeles dette i forvejen.

BRUG AF DOPING OG STOFFER

Absolut forbudt hos SATS

SATS tager klart afstand fra brug af doping og narkotiske stoffer. SATS' definition af doping er brug af præstationsfremmende midler, både lovlige og ulovlige, og som desuden defineres som dopingpræparater af World Anti-Doping Agency (WADA). SATS' antidopingpolitik forbyder ubetinget brug af sådanne præstationsfremmende midler både for medarbejdere og medlemmer. En tredjepart, der er godkendt af SATS, har ret til at gennemføre uanmeldte dopingprøver i SATS' lokaler.

LUKNING ELLER OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB

Hvad sker der, hvis du IKKE overholder SATS' sikkerheds- og ordensregler?

SATS har ret udelukke dig som medlem i en bestemt tidsperiode eller opsige dit medlemskab helt med umiddelbar virkning, hvis du bryder disse sikkerheds- og ordensregler eller anvender dopingpræparater og/eller narkotiske stoffer. 


;