Marcus B. Strangholt

Marcus B. Strangholt

"Hård, sjov og udfordrende træning tilpasset dine specifikke behov"

Kontakt: marcus.bager.strangholt@sats.com

Som personlig træner vil jeg altid sørge for at skabe det bedste udgangspunkt for, at du løbende har gode oplevelser med din træning. På den måde bliver træning noget, du kan glæde dig til. Samtidig er fokus på at tilpasse træningen til dit træningsniveau, uanset om du er ny til træning, har trænet i et par år eller er elitesportsudøver – og dine mål, uanset om det er muskelopbygning, vægttab, styrke, kondition, sportspræstation, genoptræning eller generelt sundhed og bedre livskvalitet.

Mit primære speciale er styrketræning med frivægtsøvelser (fx squat, bænkpres og dødløft), hvor du kan lære, at løfte tungt med god teknik. Mit andet speciale er træningsprogramlægning, som altid tilpasses specifikt til dig, så du får det bedst mulige program baseret på samtale, screening og nuværende niveau samt træningsmål.

Jeg har over 6 års erfaring med styrketræning og bodybuilding, hvoraf de sidste 2 år primært har været fokuseret på at træne styrkeløft. Første stævnedeltagelse i 2019 resulterede i en kvalifikation til DM i klassisk styrkeløft 2020.

Med dette udgangspunkt anvender jeg min faglige viden og praktiske erfaring som både personlig træner og atlet til at træne og vejlede dig til vedvarende resultater på en optimal, motiverende og sikker måde, som er tilpasset dine specifikke ønsker og behov.

Grunduddannelse:

  • Certificeret Personlig Træner (AtWork)
  • Certificeret Fitness instruktør (AtWork)
  • Bachelor i Filosofi med sidefag i Psykologi

Key Words:

  • Styrke
  • Muskelopbygning
  • Bedre teknik
  • Individualiseret træningsprogramlægning
  • Skadesforebyggelse
  • Vægttab