Hvad går pulstræning ud på?

SATS Q&A: Hvad går pulstræning ud på?

Jeg har læst en del om pulstræning og synes, at det lyder spændende. Kan I forklare, hvad det går ud på, og hvordan jeg griber det an? Hvad er fx makspuls og hvilepuls, og hvordan måler jeg i det hele taget min puls. Bør jeg købe et dyrt pulsur?

/ Mats

Hej Mats,

Med pulstræning kan du via en pulsmåler kontrollere, at din konditionstræning har det ønskede niveau. Din puls er direkte forbundet med din krops evne til at optage ilt (intensitet). For at finde ud af, hvilket anstrengelsesniveau der er optimalt for dig, er du nødt til at kende din hvile- og makspuls.

Hvilepulsen skal du tage, når du er i ro – eksempelvis om morgenen, inden du står op, eller efter fem minutter, hvor du har ligget og hvilet på ryggen. Makspulsen finder du ved at tage tallet 226 og fratrække din alder. Både maks- og hvilepuls er genetisk betinget. Men hvilepulsen kan påvirkes via træning, idet en forbedret kondition kan sænke hvilepulsen en smule. Makspulsen falder med alderen og bliver ikke påvirket af træning. Din pulsreserve regner du ud ved at sige: makspuls minus hvilepuls.

Hvis din konditionstræning skal være effektiv, bør du ligge på mellem 50 og 90 procent af din maksimale iltoptagelsesevne. For at finde ud af, hvilken puls du ligger på ved 50 procent intensitet, tager du hvilepulsen og lægger den sammen med 50 procent af din pulsreserve. Du kan tage pulsen manuelt (på halspulsåren eller håndleddet), men det kan være besværligt midt under træningen.

Med et pulsur er det både mere enkelt og præcist, og så slipper du for at skulle stoppe op for at tjekke din puls. Der findes flere gode pulsure til under 1.000 kr.

Tobias Rollne, chef for SATS’ sundhedsklinikker i Sverige

Lær mer om Træning

Burpee

Træner: Spændstighed, kondition og også armhævninger.

Korrekt træning på cykel

SATS MAG: Personlig træner i SATS, Camilla Ringström, giver gode råd:

Korrekt træning på cykel

SATS MAG: Personlig træner i SATS, Camilla Ringström, giver gode råd:

Vægttab og kosttilskud

SATS Q&A: Vægttab og kosttilskud?

Sov godt – og bliv klog og stærk

SATS MAG: En god nats søvn er kroppens chance for at restituere sig og genopbygge vitale funktioner.